Praktisk
Kontingentet: Det du betaler for at gå til spejder dækker materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen mm.
Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring når du er til spejder. ( når du bærer det røde tørklæde)
Kontingent opkrævet halvårligt hos os i Stensballe
Frivillige: Alle vores voksne ledere er frivillige og ulønnede, så bak op alt det I kan fx. ta´en kage-tjans, fyld bilen til fælleskørsel, gi´ en hånd med på lejrturen eller i det hele taget bak op om arrangementer mm. Når vi er mange hænder føles opgaven ikke så stor for den enkelte.
Friplads: Hvis dit barm gerne vil være spejder, men pengene små, kan du søge om at få en friplads:
www.spejdernet.dk/friplads
Børneattester:
Hos KFUM-Spejderne arbejder vi åbent og aktivt for
at undgå ærgerlige situationer, ved at screene vores frivillige ledere.
Således er det et krav, at alle ledere og medhjælpende medlemmer over 15 år afleverer børneattest fra Det Centrale Kriminalregister.
Frivillige / Leder: Få den vildeste oplevelse. Både med naturen, fællesskab og det at gøre en forskel for unge mennesker. Der er ingen krav om at du “kan de der spejder ting” for at melde dig som frivillig eller leder. Det du skal mærke efter er, om du får glæde af at være ude, om du kan lide at opleve nyt, om du vil engagere dig i dine/andres børns interesser (og som fluen på vægen se hvor godt de trives). Vi hjælper dig med alle færdigheder og sender dig også gerne på kursus. Heraf vil du også opnå afkast på det personlige plan.
Det kan være dig hvis:
- Du er forældre til en spejder
- Du er ung aktiv spejder, som gerne vil være leder for yngre spejdere
- Du er tidligere spejder, måske var du spejder som yngre
Kontakt Sonja 21 29 82 88
Grupperådet: Det er spejdernes bestyrelse. Ingen grupperåd, ingen spejder…
Grupperådet består af 1 gruppeformand, min. 3 forældre repræsentanter, 1 leder fra hver enhed, Kasseren og gruppelederen
For at afmystificere, læs dette skriv som formanden har skrevet:
Som del af den nuværende grupperåd, så kan jeg på det varmeste anbefale at kommer med i grupperådet.
Betragt grupperådet som bestyrelsen ved spejderne. Det kræver ingen forudsætninger, andet end at jeres barn er spejder. Ingen krav om at kunne råbåndsknobet – Det har vi lederne til
Vi afholder nogle få møder om året (4 stk) som normaltvis er hurtige og effektive. Her ser vi ind i hvordan Stensballe spejderne bedst muligt får nogle fantastisk oplevelser og rammer. Vi er med til at støtte op og sætte projekter i gang. Det er os der bliver enhederne sammen og laver mulighederne for et robust fællesskab.
Der er styr på hvem der skriver referatet til møderne, så ingen trussel med det.
Vi har en god og sund økonomi – Så heller ingen problemer der.
Det eneste vi mangler er nogen som vil at hjælpe til i grupperådet/bestyrelsen.
Kontakt Sonja 21 29 82 88
Udmeldelse: Ønsker du , mod forventning, ikke at gå til spejder længere, kan du skrive en mail til vores kassér på kassererstensballegruppen@gmail.com